Mødet mellem Arrild Grundejerforening og Tønder Kommune, Teknik og Plan

Referat af mødet den 26. november 2018 mellem Arrild Grundejerforening og Tønder Kommune, Teknik og Plan

 

Deltagere

·         Svegge Mathiesen, formand, Arrild Grundejerforening

·         Poul Erik Bjerrisgaard, Arrild Grundejerforening

·         Peder Hammerum

·         Kaj Mamsen, Arrild Ferieby Center

·         Bo Jessen, formand for Teknik og Miljøudvalget

·         Poul Erik Kjær, Teknik og Miljøudvalget

·         Lars-Erik Skydsbjerg, fagchef, Teknik og Plan

·         Ole Bach-Svendsen, afdelingsleder, Plan og Byggeri

·         Christian Kjær-Ander, afdelingsleder, Vej og Park

·         Karsten H. Jensen, chefkonsulent, Teknik og Plan (ref.)

 

Disse emner blev drøftet på mødet:

 

Status vedr. Lokalplan nr.102-440

Planen har været i høring og grundejerforeningen har indsendt høringssvar med forslag om muligheder for etablering af større sommerhuse på op til 250m2. Efter drøftelse på mødet besluttede foreningen at trække forslaget. Foreningen fremsender et formelt brev til forvaltningen med denne beslutning.

 

Skilte

Under punktet kom vi ind på

·         runde skilte på stamvejen, der skal politigodkendes. Foreningen er i dialog med Tønder Kommune og sagen tages op i trafiksikkerhedsrådet.

·         skilt ved Vestskoven, der er påkørt og ordnet per kulance.

·         om Tønder Kommune betaler for defekte nummertavler. Tønder Kommune svarede, at det er foreningen, der står for denne udgift.

 

På mødet drøftedes desuden en række punkter herunder

·         huller i asfalten på stamvejen.

·         udsynsforhold på stamvejen.

·         muligheder for udtynding af træer, hvor der ikke er fredskov. Ligeledes drøftedes vi hvor der er fredskov.

·         to huse i dårlig stand hhv. Skikkild Bjerge 24 og Østmarken 6, hvoraf sidstnævnte er helårsbeboelse.

·         Midtparken 7, hvor en indhegnet hundegård er etableret på kommunal jord.

·         Østmarken 45, hvor der mangler udkørsel.

Det aftaltes hertil

·         at Christian Kjær-Andersen og foreningen aftaler en besigtigelse, hvor forholdene gennemgås.

·         at Christian Kjær-Andersen fremsender retningslinjer til foreningen vedr. udtynding.

·         At byggesagsbehandlerne besigtiger Skikkild bjerge 44, Østmarken 6 og Midtparken 7.

 

Desuden drøftedes asfaltering af et stykke af Vestskoven. Her svarede Tønder Kommune, at der ikke er nye principper for asfaltering, og man har ikke nogen kommunal pulje til asfaltering af grusveje, og at der er tale om en privat fællesvej.

 

Mødet afsluttedes med en tilkendegivelse af, at kommunen sætter stor pris på Arrild ferieby og det arbejde, der gøres i foreningen, og at aftalen om et dialogmøde gentages